tirsdag den 22. februar 2022

Min plan for marts

 Nu bliver det ægte.


1 cheat meal om måneden:

- Noget at se frem til

- Tilfredsstillelse af lyster

- Noter ned, når der er noget jeg har lyst til, og gem det som en ønskeliste til månedens cheat dag, og beslut på cheat dagen, hvad jeg har mest lyst til


Jeg spiser ikke

- Kage, brød, pasta, dressinger (men på cheat måltidet kan alt lade sig gøre!)


Indfør

- Et treat, der gør at hver dag føles luksus, og som overskygger alt det jeg ikke spiser


1200 kalorier om dagen


mandag den 21. februar 2022

Efter weekenden: 83. En ærlig evaluering

 Altså. Da jeg vejede mig her til morgen, stod der 83 kg. Og det er faktisk virkelig frustrerende. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke havde regnet med at være kommet længere. 

Og Jeg forstår det jo faktisk ikke. 

MEN det er nok lige netop DER jeg skal kigge indad, og se på hvad jeg har gjort. Siden jeg ikke er kommet længere.

For det første, er der nogle tanker i mig, der tænker, at det er åndssvagt at udelukke GRØNSAGER fra sin kost. 

For det andet er der tanker, der tænker, at det ikke er kulhydrater, men kalorier der feder. Ergo, er der jo faktisk plads til kage og brød. 

Men man kan tude eller man kan handle.

Det er jo ikke fordi dukan kuren er et tortur instrument, det er et værktøj til at nå sine mål. Og så må jeg jo vurdere: Vil jeg have logisk tilfredsstillelse eller resultater?

Jeg vil jo egentlig gerne have begge. Men hvis jeg kun må vælge én, så vælger jeg resultater.

Resultater - dem skaber jeg selv. Og jeg skal ikke give op, jeg vil bare blive ved. Og så må jeg genfinde troen på, at det nok skal lykkes. For lige nu, der er den der ærligt talt ikke rigtigt.

Men det SKAL det! For jeg VIL det!

------

I fredags spiste jeg et stykke gulerodskage på arbejde. Fordi jeg havde LYST til det.

I lørdags spiste jeg en kanelsnurre på arbejde, og chips til madklub. Der havde jeg ikke lyst til det, der skete det bare.

------

Jeg vil lave en aftale med mig selv. At det er ikke fordi, jeg vil snyde mig selv for alt muligt godt. Jeg vil bare selv styre det gode, og lave det selv, efter uskyldige opskrifter uden mel, smør og sukker, men alligevel fulde af smag. Og så vil jeg sige fuck hvad alle andre tænker. Jeg vil fucking tabe mig. 

Til min fødselsdag skal jeg have ægte kage, fordi det er noget særligt. Men fandme nej om jeg vil lade min indtægtskilde, mit job, som er i blandt tusinde af madvarer, blive en stopklods for min vej mod målet. Det må simpelthen ikke ske. 

Jeg gør det selv. Og det er ikke synd for mig, at jeg ikke "må få", for jeg vil simpelthen bare ikke have!

-------

Og på den note, så er det op på hesten igen!

Fuck om jeg spiser grønsager på en protein dag. Så længe jeg spiser fedtfattigt og kulhydrat fattigt, og lade målet være det vigtigste. Fordi vejen mod målet = velvære, når det giver succes.

Jeg vil jeg vil jeg vil jeg vil jeg vil jeg vil.

----

Så hvad nu? 

Jeg tænker, at jeg har brug for at lægge en plan for marts måned. En overskuelig vinderplan.


fredag den 18. februar 2022

mandag den 14. februar 2022

Kagens konsekvenser: 83 kg

 I dag stod der 83, i går stod der 80,5. Men jeg SAGDE jo, at jeg ville tage skraldet for det kage, jeg spiste i går. Så det gør jeg.


Har tænkt i dag: "tænk hvis det bare ikke virker. Hvis jeg ikke kan tabe mig"

Men det kan jeg, og jeg gøre alle de rigtige ting. Jeg skal bare klø på. Og så skal det nok tage fat. 

Der er stadig kun gået 10 dage. Det er ikke mange. Det kommer! Jeg skal bare blive ved. 


Så i dag skal jeg have:

- Yoghurt/skyr + klid

- Tun + 1 æg

- Kylling m. sennep

Og en 30 minutters gåtur 


Og det samme skal jeg i morgen og indtil juni - og guess what - så er jeg fandme sikker på, at jeg skal se resultater! 


Altså, 10 dage. Det er seriøst ikke engang en halv måned. God tid! 

søndag den 13. februar 2022

I dag røg jeg i kagen

 Kære blog

I dag var jeg på arbejde. Og jeg har spist kage. Meget kage. Og cookie dej. Meget cookie dej.

det hele startede med, at jeg bare lige smagte - fordi, det syntes jeg godt, at jeg kunne, uden at der ville ske noget. Og det havde jeg jo egentlig ret i. Men uh, så skulle jeg også lige smage gulerodskagen - og så blev det pludselig til ret meget. Og så skulle jeg lave cookies, og det vidste jeg egentlig godt var et tabt slag på forhånd. Alligevel gjorde jeg det. Jeg synes, at det startede med at ske under kontrollerede forhold, men til sidst tog det lidt overhånd, og jeg fik det faktisk dårligt. Blev svimmel, SVEDTE!, ja, og havde det egentlig bare ubehageligt. 

Men jeg vil tage konsekvensen og ansvar for det. Så i morgen vejer jeg mig, og ser hvad der står. Jeg regner på en måde med 83. Men jeg har kompenseret, og erklæret kagen til min aftensmad. Og så er det bare fremad. Der er ikke noget, der er gået tabt. 

Til gengæld synes jeg faktisk, at jeg har gjort mig umage for at tale pænt til mit spejlbillede i dag.


I morgen starter en ny uge, og det er bare fortsat derud af. 

lørdag den 12. februar 2022

Proces! Vægt: 80,5 kg

 Yes!! I dag stod der 80,5 kilo på min vægt. Endelig noget andet! Der er tegn! Der er proces! Det sker! Det virker! Det skal bare lige have fat. 


Så status er, at efter 1. hele uge på dukan har jeg tabt 0,5 kilo. Og fra den 4/2 til i dag den 13/2 er jeg gået fra 83 til 80,5. Det er ikke bad at all! Det er den rigtige vej jo, og jeg har al tid, så længe det går den vej. YES. Jeg glæder mig til sommer. 

81 kg IGEN

 Altså. Hvorfor går det så langsomt????

Jeg havde forventet det gik lidt hurtigere. Men det skal nok komme. Så længe det går den rigtige vej.

fredag den 11. februar 2022

Plan for lørdag

 I morgen skal jeg:

- Stå op. Spise morgenmad. Lave pilates. Tage et bad.

- Spise protein

- I biffen med Sigurd



På søndag skal jeg:

- Stå op. spise morgenmad. Gå på arbejde.

- Have en god dag på arbejde, og spise noget protein.

Dag 9 evaluering

 I dag har jeg spist:

- Yoghurt/skyr m klid og hørfrø

- Tun + 1 æg

- Kylling, kalvekød, 1 håndfuld stegt blomkål, 1 tsk tunsauce (m mayo)


SÅ jeg har ikke helt overholdt p-dag, hvilket vil sige, at jeg holder protein dag i morgen. Jeg har egentlig tænkt ved mig selv, at jeg har spist dumt på arbejde i dag, men hvis jeg lægger det sammen, så tror jeg ikke det er så skidt. DOG har jeg indtaget fedtkilder i form af sovs (smagte: tarteletsovs, tunsauce og brun sauce). Men heldigvis i så småt omfang, at det må tælle som smagsgiver. Det jeg prøver at sige er, at jeg i hvert fald ikke skal føle, at jeg har sløset, ødelagt noget og ikke gjort mig umage. Jeg har gjort det så godt. Og jeg skal bare holde fast. 1,5 måned, så begynder jeg måske at se forandringer. HVER dag betyder noget. Hver dag er en brik i puslespillet. Og jeg glæder mig til at se det ske. 

Tålmodighed og tiltro. 

Vægt dag 9 + weekend forventninger

Min vægt i dag: 81 kg. Meget fint.

Mit mål om 79 på søndag, altså om to dage, er nok lige lovlig ambitiøst. så jeg ænder det til 80 kg. Jeg ved ikke om jeg tror på det. Men det ville være for fedt!

Som jeg skrev i går, så synes jeg, at jeg kan mærke forskel i mit ansigt. Men jeg tog lige et billede af mig selv, og må konkludere, at det nok mere er en følelse end virkelighed. Til gengæld er det jo fint nok, fordi det mindede mig om, at jeg glæder mig til at kunne tage et foto af mig selv uden at føle afsky.

I dag er det protein dag, og jeg skal på arbejde fra klokken 14-20. Jeg tror der er kalveculotte på menuen i dag! Så det er jo ret sygt på en protein dag som i dag. Jeg tror aftalen skal lyde, at jeg spiser frokost hjemmefra, får et stykke snack kl 16, hvis jeg har behov, og så spiser noget aftensmad klokken 19-20 stykker. Ren protein. 

I morgen og søndag er helt normale dage i min egen favør. Jeg skal lave pilates, hvilket jeg glæder mig til. Måske laver jeg pandekager i morgen. Og så skal jeg have købt noget mere kylling :). Det bliver en god weekend! Og solen skinner. 

torsdag den 10. februar 2022

Dag 8

 I dag har været en PG dag, og jeg har spist:


- Yoghurt/skyr med havreklid pandekager

- Spidskål, løg, squash og 4 kødboller bagt i ovnen m/yoghurt dressing

- 2 stykker kylling med hytteost, tomatsauce og 1 skefuld kidneybønner (forbudte!)

- ca. 100 g. easis chokolade is + yoghurt

- ca. 100 gram skinke + hytteost


Så jeg har spist rimelig meget i dag. Men kun fordi jeg var sulten. Og kun af tilladte fødevarer. Det føles ok!

Og så har jeg gået min 30 minutters tur. Den var dejlig. Ellers har jeg slet ikke være produktiv eller aktiv i dag. 

Men alt i alt en god nok dag på kur. Føler at jeg kan mærke lidt forskel i mit ansigt. Og så har jeg haft en følelse af at min forbrænding har været godt i gang. 

Lidt om tid

Jeg skrev i går i Buksestatus #1, at jeg glædede mig til at se status om 14 dage. 
Men jeg må bare lige tilføje, at jeg nok ikke skal regne med det store om 14 dage, og dermed heller ikke må lade mig skuffe. Der skal gå minimum 1 måned, og derfra gerne 14 dage, før der kan ses noget, der ikke kun ses på vægten. 

Så ikke noget med skuffelser! Selvom det går langsomt, går det i den rigtige retning. Og den 24. marts tror jeg på, at jeg må være nået det første store skridt.

Dermed ikke sagt, at de små del-statusser og -mål ikke er gode, for det er godt med motivation og reminders, om hvordan det går, og hvad det er jeg har gang i. 

GLÆDER MIG!!!!!!! Til at jeg kan passe mit flotte tøj igen. Og er florlet, og ikke tung når jeg vender mig i sengen, som en søko.

Det er ligesom med et strikkeprojekt: Man glæder sig til resultatet, men det tager den tid det tager. Til gengæld kan man se fremskridt. Og selvom det ser langsigtet ud, så må man bare blive ved indtil den sweater er færdig.

Vægt dag 8

 81 kg. 

onsdag den 9. februar 2022

Dag 7 status

 I dag har jeg været virkelig god!

Jeg har spist:

- Yoghurt + skyr med 1 spsk klid

- Tun med skyr og 1 æg

- 1 stykke kylling med en god skefuld hytteost

- Ca. 140 gram skinke og 30 gram leverpostej

- en skål yoghurt, skyr og hytteost + 1 tsk klid og 1 tsk karamel sauce uden sukker


Og så har jeg gået 20 minutter og lavet pilates 


That's how I like it. 

Buksestatus #1

 Det, jeg gerne vil, er at kunne passe mit yndlingstøj ordentligt igen.

Det vil i høj grad sige:

- Den grønne nederdel

- De hvide fløjlsbukser

- De fine sorte bukser

- De sorte bukser med lyserøde sting

- Den grønne Mads Nørgaard kjole


Alle dem kan jeg ikke passe særlig godt lige nu.

Det jeg kan passe, og hvordan det passer:

-De blå dickies:

Sidder ikke mega stramt, men kan godt mærke når jeg bukker mig etc., at de sidder til om lår og numse

- De hvide carhartt:

De sidder løst, men falder ikke af


Generelt kan jeg i hvert fald både se og mærke alt det fedt, der sidder på mine lår, min numse og min mave. 


Jeg tror, at jeg vil lave en bukseupdate igen om 14 dage, så altså den 23. februar. 

Vægt dag 6

 I morges vejede jeg mig, ovenpå min PG-dag med udsving i går, og jeg vejede: 82,5 kg.

Som forventet. Jeg tror ikke det er en katastrofe. Tror det er væske (i og med at jeg minimum drak 2 liter vand på arbejde i går, er det i hvert fald ikke usandsynligt). Og det er jo selvfølgelig også klart, at jeg ikke har tabt 2 kilo rent på 4 dage. 

SÅ jeg klør videre. 

tirsdag den 8. februar 2022

Dagens status

 I dag er jo sådan set gået nogenlunde efter planen, men så alligevel ikke. 

Spiste fastelavnsbolle med Nico, hvilket jo var planlagt. Og da jeg ikke syntes den smagte fantastisk, tog jeg kun et par bider af den, og smed resten ud.

Til gengæld synes jeg ikke helt, at jeg havde styr på hvad jeg spiste på arbejde. Jeg var sulten da jeg kom, så jeg fik noget skinke og lidt leverpostej. Og så senere fik jeg hokkaido, aubergine og hhv. lidt kylling og mørbradgryde. Faktisk indenfor rammerne - pånær leverpostejen. Der er altså for meget fedt i. NÅ, men så skulle jeg lave humus, og jeg endte med at spise ca. 3 spsk. fulde af det, og det er jo faktisk rimelig meget, især taget i betragning at det ikke er en tilladt fødevare.

SÅ jeg slår mig selv lidt oveni hovedet over det, og jeg havde det ikke godt med det, så jeg vil gøre mig selv den tjeneste, ikke at placere mig selv i samme situation igen.

Logisk set ved jeg godt, at det nok ikke er det der gør, at jeg tager på, men det gør jo lige præcis heller ikke, at jeg taber mig. Og dét jeg vil, er: At tabe mig. Det er vigtigere end noget andet.

Så fremover, når jeg er på arbejde, bliver jeg nødt til at have en strategi, som jeg kan støtte mig op ad, og som jeg er tryg ved. Ofte, tror jeg, at jeg havner i den der rovdyrs-stemning, fordi jeg ikke har en særlig pause, hvor jeg skal have mad, hvorved det hele bliver lidt på må og få. En ting jeg kunne gøre er, at planlægge, hvornår jeg spiser, og så måske gøre sådan, at det ikke er i arbejdstiden, men før og efter. For umiddelbart kan jeg ikke styre det. Til gengæld, så har jeg heller ikke været sulten siden klokken 20, og nu er den snart 00:00. Men det er lige meget. Jeg vil hellere bare spise det, jeg ved virker: yoghurt, klid, æg, tun, kylling. Og ikke noget hokus pokus. Men jeg kommer til at bruge meget tid på arbejde, så jeg er nødt til at lægge en strategi.

I morgen vil jeg veje mig, blot for status' skyld. Og så stramme an, og veje mig igen på søndag. Der håber jeg, at jeg vejer enten 80 eller 79.


Efter angrebsfasen

 I dag er det dagen efter at angrebsfasen er slut, og jeg vejer 81 kg.

Det var faktisk målet, så det er jo fantastisk. 

Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at følelsen af at stå på vægten de 3 første dage slår alt! Det er det fedeste, når den går ned, fordi det slet ikke er til at tro. Og når så man går på, og den står på det samme i går, kan man måske godt blive lidt skuffet. Men dét er der fandme ikke grund til at være. 

Fra nu af er processen lang. Der er gået 4 ud af 190 dage, så selvfølgelig kommer resten. Og jeg glæder mig. 

Og noget jeg tænkte på er, at det også bare føles så godt.

Det er nu vekselfasen går i gang, med skiftevis protein og protein-grønt dage. Protein dagene vil jeg holde som nu, med skyr/yoghurt + klid, skinke, tun og æg, og kylling med hytteost. Protein-grønt dagene vil jeg også holde simple, og tænker bare noget med en gryderet i stedet for kylling, eller kylling med spinat, spidskål. I hvert fald ikke de store udsving. Én af de alt afgørende faktorer er, at maden er super fedtfattig, og "kommer så tæt på rent protein som muligt", og det synes jeg virkelig bliver understreget i bogen. Så det vil jeg fokusere på. Ren, simpel mad. 

Og så skal jeg snart lave de der pandekager!

Så nu skal jeg bare:

- Holde det simpelt

- Holde fast

- Ikke tro jeg ved bedre, og finde på alle mulige gode idéer

- Følge planen og stole på processen

- Nyde hvor godt det føles!


På søndag, der tror jeg, at mit mål om 79 kg er nået. Bliver spændende at se.

I dag skal jeg have en fastelavnsbolle med Nico, og jeg har besluttet, at det ikke vælter noget. Så den vil jeg nyde. 

mandag den 7. februar 2022

Dag 4

 Vægt: 81 kg

Så i dag strammer jeg an, og håber på 80 kg i morgen! 

søndag den 6. februar 2022

Evaluering af i dag

 Hvis jeg ikke har tabt mig igen i morgen tidlig, så skyldes det måske at jeg har spist dette i dag:


- Aubergine (en skefuld)

- Romesco (en lille skefuld)

- Leverpostej (meget! ca. 100 gram)

- Rigtig meget kylling, kalkun og pålæg, selvom jeg måske ikke var sulten


Og da det ikke går ind under programmets tilladte fødevarer, så må jeg jo forvente, at der ikke er fremgang i morgen. Jeg forbereder mig i hvert fald på skuffelsen. Men så tager jeg revanche og spiser atter:

- Skyr/yoghurt med 1,5 spsk havreklid

- Skinke

- Evt. tunsalat og et kogt æg

- Kylling med hytteost

- Evt. mere skyr/yoghurt 


Men ÅH! Seriøst intet der slår opturen, når man vejer sig, og vægten går nedad. Det er lige præcis dét jeg har brug for og har manglet.


<3

P.S i dag vejede jeg: 81 kg. I går vejede jeg 82

lørdag den 5. februar 2022

Måske er der ikke noget, der kan gøre dig glad, hvis du ikke ér glad

Halvvejs i angrebsfasen

 Altså nu er jeg jo i gang med dag 2 ud af 4 i angrebsfasen, og når den er slut, så er jeg bare kommet til at tænke på, at den næste periode, vekselfasen, bliver en fest. Fordi hver protein-dag er en dag, hvor vægten går ned, og det er jo lige præcis det jeg vil. 

Så dagene der består af yoghurt, havreklid, skinke, tun, æg og kylling, bliver festdage. Fordi der ved jeg, at jeg er on the right track. Det er jo for nice. 


P.S I dag vejede jeg 82 kg. I går vejede jeg 83.


Og jeg ELSKER havreklid. Og jeg ELSKER, at der er kulhydrat. Og jeg ELSKER at når jeg har tabt mig, så kan jeg spise boller med ost igen. Uden dårlig samvittighed. Det kommer til at være det hele værd og mere til. 

Erkendelser

 Nu har jeg ligesom erkendt, at jeg har taget på. Og er begyndt at sluge den røde pille: sandheden om, at det jo er mig selv, der har stået for det. Truffet de valg, der har ledt hertil. For der er ingen, der har tvunget mig til at gøre noget som helst. Det er mig selv, der har levet som jeg har gjort. 

Det er selvfølgelig hårdt at acceptere, at jeg har sat mig selv i en situation, hvor jeg har grædt salte tårer over min eksistens. Men det gode er, at nu har jeg indset det. Så håber jeg bare, at jeg kan holde ved.

Det kan jeg - for det VIL jeg. Det VIL jeg fandme. 

Her på dag 2 føler jeg mig allerede gladere. Og det er fucking nice at være glad. Det elsker jeg at være. 

Tror jeg er glad, fordi det føles som en ny start. En ny start ovenpå min hjertesorg, en ny start ovenpå al fortvivlelsen. en ny start med en ny måde at være til stede på. En tilværelse, som handler om mig, og hvordan jeg har det. Ikke om at stresse for at opnå et eller andet, eller nogens anerkendelse. 

En ny start. Det er virkelig sådan det føles, og det har været tiltrængt. 

Jeg håber, at det leder til, at jeg kommer frem til, at jeg selv kan stå for min glæde. Fordi når jeg får succes, så gør jeg mig selv glad. 


torsdag den 3. februar 2022

Planen part 2

Jeg må glemme alt, hvad jeg tror jeg ved, og så bare følge bogen slavisk. 

Det skal lykkes.

(Kost)plan

 Fra i dag, den 4. februar, starter mine 4 proteindage. 

Vægt dag 1: 83 kg.

Planen er, at jeg med fokus, vedholdenhed og kalorie- samt fedtfattig kost i 3 måneder kommer til at tabe mig. Det er idiotsikkert. 

Min kost skal de næste 4 dage bestå af

- Yoghurt/skyr, havreklid

- Tun og æg

- Kylling 

- 1-2 skiver skinke og en skål yoghurt, til at stille sulten


Når så vekseldagene indtræffer, så supplerer jeg med retter såsom

- Kødsovs

- Kålpande

- Suppe

- Biksemad

- Havreklidpandekager


Men alfa omega er altså, at februar, marts og april, der skal jeg ikke holde øje med at indkøbe andet end 

- Kylling, tun, yoghurt og skyr, skinke og æg

Og så udover mit basis, hvad jeg nu har lyst til af grønt+kød.


Skiftevist protein og protein-grønt dage. 


Men nu først 4 proteindage. Fredag, lørdag, søndag mandag.


I hate how I look

I hate how I look. And I hate how I feel, when I think about how I look. And I hate how I feel, when I think about how I feel. 


Det skal på en eller anden måde skrives på engelsk. Så er det nemmere at få ud.

Måske fordi det minder lidt om 10 Thing I hate About You. 

Måske fordi det er de sande ord, og derfor de ord, der gør mest ondt at manifestere.


Jeg hader hvordan jeg ser ud. Og jeg hader hvordan jeg har det, når jeg tænker på hvordan jeg ser ud. Og jeg hader hvordan jeg har det, når jeg tænker på hvordan jeg har det.


For jeg har det fucking dårligt. 

Jeg har alle forudsætninger for at have det godt, men jeg har det bare fucking dårligt.

Og jeg har lavt selvværd. Hvilket føles som en fejlfortolkning af min egen position, som en kreativ, sjov, elsket og åbensindet person, med hele verden for sine fødder.

Men jeg er bare kommet frem til, at grunden til at jeg gør så mange ting, der ikke gør mig glad, selvom jeg troede de ville gøre det, er fordi jeg gør dem for at bevise noget. Jeg ved ikke helt hvad jeg vil bevise. Men jeg tror det er fordi jeg ikke hviler i mig selv. Desværre. Og jeg tror, at jeg ikke hviler i mig selv, fordi mit selvværd er hvor det er.


Det er ikke nogen ny opdagelse for mig, at jeg skulle tage at forsøge at tabe mig. Igen. Jeg har tænkt på det siden juli sidste år. Det vil sige et halvt år. Og jeg har prøvet. Men jeg tror ikke, at jeg har accepteret, at det ikke bare kan ske over natten. Og at det ikke er sjovt.  Og så må det på en eller anden måde være derfor, det ikke er gået. Og måske fordi, jeg ikke har vist hvilken vej jeg skulle gå med det. Fordi Dukan virkede jo. Så prøvede jeg det igen, men så virkede det ikke. Men der gav jeg det måske heller ikke nok tid. Måske var jeg ikke ked af det nok, eller måske for ked af det. For ked af det til at give det tid. Ligesom nu. 

Men nu er jeg så fucking ked af det, at jeg kan mærke, at jeg må gøre noget ved det. Og jeg skal lige bruge tid på at acceptere, at nu gør jeg det. At nu går jeg i gang. Og nu skal jeg gøre det i lang tid. Og der kommer ikke resultater med det samme. Men hvis jeg bider i det sure æble engang imellem, så skal de nok komme. 

Og så skal jeg fandme tro på mig selv. Og gøre det for mig selv. Og elske mig selv. Og værne om mig selv. Og generobre mit selvværd. Og samtidigt se fremad i stedet for tilbage. 


Forudsætningerne for, at det vil lykkes er:

- At jeg følger planen

- Accepterer, at det tager lang tid. Og at det handler om at blive ved

- At jeg gør det med hjertet, og mener det, og tror på det

- At jeg holder fast, selvom jeg tvivler

- At jeg accepterer, at det ikke altid er sjovt, men at det er det værd

- At jeg husker, at hvis jeg spiser én fastelavnsbolle, så har jeg ikke ødelagt noget. Så tager det bare lidt ekstra tid

- At jeg ikke er hård og ond mod mig selv, men husker, at jeg gør det, fordi jeg gerne vil elske mig selv

- I do it for the life 


Så det er det.

Jeg har besluttet mig.

Jeg starter dukan. Gør mig umage og vil ikke stresse. 

Jeg tror på det. Kærligheden vil vende tilbage. Og smilet. Og den gode følelse. Det vil den.


Snart vil jeg være en smiley igen.

:) 

Smil.


Jeg gør det.

Jeg vil love mig selv det. 

Lige da jeg skrev ovenstående, føltes det ikke som om jeg mente det. Og det er dét, der tit gør, at det ikke bliver til noget tror jeg. 

Men nu vil jeg. Fanden fucking fucke mig. Det er så lorte trættende at være ked af det hele tiden. Og jeg VED bare. At det er FORDI jeg synes jeg er FED. 

Jeg må gøre noget. Acceptere, gøre, og lade det ske. Og overkomme mig selv. Please Nadja, please. Overkom dig selv.  


Min plan for marts

 Nu bliver det ægte. 1 cheat meal om måneden: - Noget at se frem til - Tilfredsstillelse af lyster - Noter ned, når der er noget jeg har lys...