Efter angrebsfasen

 I dag er det dagen efter at angrebsfasen er slut, og jeg vejer 81 kg.

Det var faktisk målet, så det er jo fantastisk. 

Jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at følelsen af at stå på vægten de 3 første dage slår alt! Det er det fedeste, når den går ned, fordi det slet ikke er til at tro. Og når så man går på, og den står på det samme i går, kan man måske godt blive lidt skuffet. Men dét er der fandme ikke grund til at være. 

Fra nu af er processen lang. Der er gået 4 ud af 190 dage, så selvfølgelig kommer resten. Og jeg glæder mig. 

Og noget jeg tænkte på er, at det også bare føles så godt.

Det er nu vekselfasen går i gang, med skiftevis protein og protein-grønt dage. Protein dagene vil jeg holde som nu, med skyr/yoghurt + klid, skinke, tun og æg, og kylling med hytteost. Protein-grønt dagene vil jeg også holde simple, og tænker bare noget med en gryderet i stedet for kylling, eller kylling med spinat, spidskål. I hvert fald ikke de store udsving. Én af de alt afgørende faktorer er, at maden er super fedtfattig, og "kommer så tæt på rent protein som muligt", og det synes jeg virkelig bliver understreget i bogen. Så det vil jeg fokusere på. Ren, simpel mad. 

Og så skal jeg snart lave de der pandekager!

Så nu skal jeg bare:

- Holde det simpelt

- Holde fast

- Ikke tro jeg ved bedre, og finde på alle mulige gode idéer

- Følge planen og stole på processen

- Nyde hvor godt det føles!

På søndag, der tror jeg, at mit mål om 79 kg er nået. Bliver spændende at se.

I dag skal jeg have en fastelavnsbolle med Nico, og jeg har besluttet, at det ikke vælter noget. Så den vil jeg nyde.