Nu har jeg ligesom erkendt, at jeg har taget på. Og er begyndt at sluge den røde pille: sandheden om, at det jo er mig selv, der har stået for det. Truffet de valg, der har ledt hertil. For der er ingen, der har tvunget mig til at gøre noget som helst. Det er mig selv, der har levet som jeg har gjort.
Det er selvfølgelig hårdt at acceptere, at jeg har sat mig selv i en situation, hvor jeg har grædt salte tårer over min eksistens. Men det gode er, at nu har jeg indset det. Så håber jeg bare, at jeg kan holde ved.
Det kan jeg - for det VIL jeg. Det VIL jeg fandme.
Her på dag 2 føler jeg mig allerede gladere. Og det er fucking nice at være glad. Det elsker jeg at være.
Tror jeg er glad, fordi det føles som en ny start. En ny start ovenpå min hjertesorg, en ny start ovenpå al fortvivlelsen. en ny start med en ny måde at være til stede på. En tilværelse, som handler om mig, og hvordan jeg har det. Ikke om at stresse for at opnå et eller andet, eller nogens anerkendelse.
En ny start. Det er virkelig sådan det føles, og det har været tiltrængt.
Jeg håber, at det leder til, at jeg kommer frem til, at jeg selv kan stå for min glæde. Fordi når jeg får succes, så gør jeg mig selv glad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar