Efter weekenden: 83. En ærlig evaluering

 Altså. Da jeg vejede mig her til morgen, stod der 83 kg. Og det er faktisk virkelig frustrerende. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke havde regnet med at være kommet længere. 

Og Jeg forstår det jo faktisk ikke. 

MEN det er nok lige netop DER jeg skal kigge indad, og se på hvad jeg har gjort. Siden jeg ikke er kommet længere.

For det første, er der nogle tanker i mig, der tænker, at det er åndssvagt at udelukke GRØNSAGER fra sin kost. 

For det andet er der tanker, der tænker, at det ikke er kulhydrater, men kalorier der feder. Ergo, er der jo faktisk plads til kage og brød. 

Men man kan tude eller man kan handle.

Det er jo ikke fordi dukan kuren er et tortur instrument, det er et værktøj til at nå sine mål. Og så må jeg jo vurdere: Vil jeg have logisk tilfredsstillelse eller resultater?

Jeg vil jo egentlig gerne have begge. Men hvis jeg kun må vælge én, så vælger jeg resultater.

Resultater - dem skaber jeg selv. Og jeg skal ikke give op, jeg vil bare blive ved. Og så må jeg genfinde troen på, at det nok skal lykkes. For lige nu, der er den der ærligt talt ikke rigtigt.

Men det SKAL det! For jeg VIL det!

------

I fredags spiste jeg et stykke gulerodskage på arbejde. Fordi jeg havde LYST til det.

I lørdags spiste jeg en kanelsnurre på arbejde, og chips til madklub. Der havde jeg ikke lyst til det, der skete det bare.

------

Jeg vil lave en aftale med mig selv. At det er ikke fordi, jeg vil snyde mig selv for alt muligt godt. Jeg vil bare selv styre det gode, og lave det selv, efter uskyldige opskrifter uden mel, smør og sukker, men alligevel fulde af smag. Og så vil jeg sige fuck hvad alle andre tænker. Jeg vil fucking tabe mig. 

Til min fødselsdag skal jeg have ægte kage, fordi det er noget særligt. Men fandme nej om jeg vil lade min indtægtskilde, mit job, som er i blandt tusinde af madvarer, blive en stopklods for min vej mod målet. Det må simpelthen ikke ske. 

Jeg gør det selv. Og det er ikke synd for mig, at jeg ikke "må få", for jeg vil simpelthen bare ikke have!

-------

Og på den note, så er det op på hesten igen!

Fuck om jeg spiser grønsager på en protein dag. Så længe jeg spiser fedtfattigt og kulhydrat fattigt, og lade målet være det vigtigste. Fordi vejen mod målet = velvære, når det giver succes.

Jeg vil jeg vil jeg vil jeg vil jeg vil jeg vil.

----

Så hvad nu? 

Jeg tænker, at jeg har brug for at lægge en plan for marts måned. En overskuelig vinderplan.