Kære blog
I dag var jeg på arbejde. Og jeg har spist kage. Meget kage. Og cookie dej. Meget cookie dej.
det hele startede med, at jeg bare lige smagte - fordi, det syntes jeg godt, at jeg kunne, uden at der ville ske noget. Og det havde jeg jo egentlig ret i. Men uh, så skulle jeg også lige smage gulerodskagen - og så blev det pludselig til ret meget. Og så skulle jeg lave cookies, og det vidste jeg egentlig godt var et tabt slag på forhånd. Alligevel gjorde jeg det. Jeg synes, at det startede med at ske under kontrollerede forhold, men til sidst tog det lidt overhånd, og jeg fik det faktisk dårligt. Blev svimmel, SVEDTE!, ja, og havde det egentlig bare ubehageligt.
Men jeg vil tage konsekvensen og ansvar for det. Så i morgen vejer jeg mig, og ser hvad der står. Jeg regner på en måde med 83. Men jeg har kompenseret, og erklæret kagen til min aftensmad. Og så er det bare fremad. Der er ikke noget, der er gået tabt.
Til gengæld synes jeg faktisk, at jeg har gjort mig umage for at tale pænt til mit spejlbillede i dag.
I morgen starter en ny uge, og det er bare fortsat derud af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar